Oplev Charlotte Bøvring til Aktiv onsdag

2019-08-14 Charlotte Bøving til Aktiv Onsdag

Aktiv onsdag til Søgård Byfest 2019
ONSDAG DEN 14. AUGUST 2019 kl. 18.30 afholdes der på vanlig vis en gå– eller
løbetur langs Hjertestien rundt om Søgård skov og sø.
Efter motionsturen, er det kl. 20.00 lykkedes os at lave en aftale
med læge Charlotte Bøving fra Varde, som du sikkert kender fra
TV programmerne ”Lægen flytter ind” og ”Din psykopat”.
Mød den kontante, ærlige og direkte læge fra DR programmerne
“Lægen flytter ind”. Trods kontantheden, er deltagerne fra
programmerne alle taknemmelige… Hun gjorde forskellen der fik
dem til at ændre deres liv… !
Charlotte vil fortælle sjove anekdoter fra programmerne – som er
blevet de mest sete DR programmer nogensinde. Alle har en
mening om programmerne – som i den grad viser, hvor lidt der skal til for at sende
“helbredet på ret køl”… Og på bare 6 uger viser hun deltagerne og alle seerne, hvor
lidt der skal til, hvis man bare gør “lidt” hver dag…
Charlotte vil på en sjov og underholdende måde give vise ord med på vejen mod en
sundere og mere aktiv livsstil – og hvorfor det er så vigtigt… Som hun siger ; Vi vil
alle gerne være her “lidt længere”… En sætning der i den grad er blevet højaktuel for
Charlotte, som i september 2016 fik stillet en kræftdiagnose… Og som hun siger ; Tid
er det eneste vi ikke kan købe”…!
Afslutningsvis vil Charlotte runde af med lidt fra hendes bog
”Jeg lever med en udløbsdato” som lægger op til
eftertænksomhed.
Deltagelse i dette foredraget koster kr. 100,00 per person.
Tilmelding sker efter ”først-til-mølle princippet” per tlf./sms/
e-mail til Brian Diemer-Marcussen, tlf. 40463040
eller e-mail: brian.marcussen@stofanet.dk
Mødestedet er sportspladsen ved Søgård Friskole |
Søgård Ringvej 1 | 6200 Aabenraa | www.soegaardby.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.