Vores fælles have
Velkommen til vores fælles byhave! Her finder du en mangfoldighed af frugttræer, som hver især bidrager med deres unikke smag og historie. Fra æbletræer og pæretræer til mere sjældne sorter som mispel, byder haven på en rig variation af frugter, der kan nydes af alle.
I byhaven kan du gå på opdagelse blandt de forskellige træer og lære mere om deres oprindelse, dyrkning og anvendelse. Hvert træ har sin egen historie, og vi har samlet information om dem alle her på siden, så du kan blive klogere på de frugter, du finder i haven.
Vi håber, du vil nyde at udforske vores byhave og måske endda blive inspireret til at plante nogle af disse fantastiske frugttræer i din egen have. God fornøjelse!
Etableringen af byhaven er støttet gennem Aabenraa Kommunes Bæredygtighedspulje.
Træsorter i haven
Permotter pære
Permotter-pæren er aldrig blevet beskrevet pomologisk, og derfor findes der ingen tegning af den. Vores viden om pæren stammer udelukkende fra samtaler med Mads Mikkel Tørsleff, museumsinspektør for Oldemors Toft i Bov, og fra lokale sønderjyder, der kender pæren fra deres barndom.
Vi ved ikke, hvor pæren oprindeligt kommer fra, men den er sandsynligvis ikke dansk. Navnet Permotter antyder en smag, der minder om bergamotte, hvilket passer godt til Permotters krydrede smag, når den er syltet. Det er muligt, at navnet er opstået, fordi den landlige befolkning ikke kendte til bergamotte, og at det med tiden er blevet ændret fra Bergamotte-pære eller pære-bergamotte til Permotter (Hanne Loges egen teori).
Frugten:
Permotter-pæren er en udpræget syltepære med meget karakteristisk frugtkød og smag. Den modner sent og kan lagres længe. Ved høsttid er pæren meget fast og uspiselig, men når den er syltet, får frugtkødet en glasagtig mørk rød farve og en fantastisk aromatisk krydret smag. Pæren har tidligere været udbredt i Syddanmark og Nordtyskland, måske endda helt ned til Sydtyskland. Efterhånden som det blev mindre almindeligt at sylte pærer selv, blev Permotter-pæren sjældnere, og mange træer blev fældet. Nu er der kun få store træer tilbage i Sønderjylland, blandt andet i Augustenborg slotspark. Dette tyder på, at pæren har været anerkendt og værdsat af både almindelige folk og adelige.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante Permotter-pæren i vores have her i Søgård på grund af dens unikke egenskaber og udseende. Dens fantastiske smag, flotte farve og særlige konsistens, når den er syltet, gør den værd at bevare. De få træer, der har overlevet, findes i landskabet mellem Søgård og Augustenborg. Selvom pæren sandsynligvis er indvandret, har den i flere hundrede år været en del af vores lokale kultur.
Når træet i haven engang bærer frugt, er alle velkomne til at plukke og sylte. For at sikre, at det bliver gjort rigtigt, deler vi her en opskrift, vi har fået af Hans Peter fra Blans, som er 78 år gammel og har arvet opskriften fra sin mor.
Mors opskrift på syltede røde pærer:
Ingredienser:
- 1 gryde
- 1 kop eddike
- 1 kop vand
- 500 g sukker
- 1500 g pærer
Fremgangsmåde:
1. Halver og skræl pærerne, men lad kernehuset blive.
2. Læg de halve pærer i gryden og kog dem i en opløsning af eddike, vand og sukker.
3. Kog pærerne ved meget svag varme i ca. 3 timer, indtil de har fået en flot mørk vinrød farve og en glasagtig konsistens.
4. Fyld pærerne i rene glas og luk dem tæt. De kan holde sig i flere måneder, bedst hvis de opbevares køligt.
De syltede pærer kan spises til ost eller som tilbehør til oksekød eller julemad.
Misplen
Misplen, trods sit misvisende navn Mespilus germanica, stammer oprindeligt fra sydvest Asien og sydøst Europa. Historisk set går misplen mindst 3000 år tilbage, og den blev spist af romerne i middelalderen. I Danmark er misplen særligt kendt fra Als, hvor frugten var udbredt fra Vothmanns planteskole i 1800-tallet og blev spist af børn som en slags konfekt. Misplen har også været brugt til at klare vin og lave en fin lille mispelgelé. Man kan også lave marmelade af den, og i England laver man “mispel curd” af frugterne.
Træet:
Misplen er et fint lille havetræ eller busk, der næsten er gået i glemmebogen. Stammen og grenene er krogede og eventyrlige, nærmest troldeagtige, når træet bliver ældre, med en paraplyformet krone. Træet blomstrer i juni med store, enkle, smukke hvide blomster. Bladene er filtede og lancetformede. Misplen har et smukt gyldent efterårsløv, og selv efter bladene falder, bliver de små behårede frugter siddende indtil den første frost. Træet er selvbestøvende, så man behøver kun ét. Det kræver ikke meget beskæring og er sundt og sygdomsfrit.
Frugten:
Frugterne er små og har en mærkværdig form, hvilket har givet anledning til en række mindre pæne øgenavne, såsom “Aberøv”. Dette skyldes det botaniske fænomen, at blomsten er åben, hvilket betyder, at frugtens ende har en åben skive omkranset af blomsterblade. Frugten modner først i november og skal have lidt frost for at blive moden eller lagres på “strå”. Mange tror, at frugten er rådden, når den er moden, men som man siger, skinnet bedrager. Det er en fin lille dessertfrugt, men der er ikke meget kød på.
De generelle informationer og fotos er hentet fra Frilandsmuseets hjemmeside: Frilandsmuseet det gamle Danmark, Kongevejen 100, 2800 Lyngby.
Frilandsmuseet det gamle Danmark
Træet i haven:
Vi har valgt at plante et mispeltræ i vores have her i Søgård, fordi det er et fint lille træ med en gammel historie, som er ved at gå i glemmebogen. Det faktum, at det har været særligt udbredt på Als, knytter det til vores landsdel. Derfor synes vi, det er vigtigt at bevare og fortælle om.
Mads Mikkel fra Oldemorstoft tilføjer, at mispel lokalt er blevet kaldt “Åfenosser”, på grund af deres udseende. Det i sig selv er grund nok til at plante et træ og se, om det virkelig passer.
Vi håber, det vil være værd at vente på.
Frydendal er en ejendom beliggende mellem Nybøl og Sønderborg, på Flensborg landevej 5, 6400 Sønderborg. I dag huser ejendommen Bondegårds is – Frydendal ismejeri. I haven står et gammelt mispeltræ. Vi har været heldige at få et lille mispeltræ, der er podet af en gren fra dette træ.
Bojskov Æblet
Der findes ingen tegning af Bojskov-æblet, da det aldrig er blevet beskrevet pomologisk.
Vi ved ikke præcis, hvor, hvornår eller hvordan modertræet opstod. Men Bojskovæblet er kendt i hele Sundeved under dette navn, og et oprindeligt pomologisk navn kendes ikke.
Bojskovæblet var udbredt omkring Søgård, Bojskov, Kværs og Gråsten i 1900-tallet.
Omkring år 1900 blev det ført over fjorden til Angeln, sydøst for Flensborg, af en lærer ved navn Iversen. Derfor er det kendt i dette område som Iversen-Apfel.
Æblet:
Bojskovæblet er et fint spiseæble. Det er sødt og godt højrundt til ovalt og modner i september. Det bør spises inden udgangen af november.
Træet i haven:
Vi har plantet et Bojskovæbletræ her i haven i Søgård, fordi det er et lokalt æble, der stammer fra vores nærområde. Det er sjældent og i fare for at blive glemt og forsvinde. Derfor vil vi gerne bevare et eksemplar, så man også i fremtiden har mulighed for at lære denne sort at kende.
Gul Gråstenæble
Historie:
Gul Gråsten er Danmarks nationalæble, og dets historie har været genstand for megen diskussion blandt pomologer gennem tiden. Det er kendt fra Gråsten Slot, hvorfra sorten er beskrevet og videreført ud i verden som et dansk æble. Der findes flere danske varianter af Gråstenæblet.
Gråstenæblet stammer fra Gråsten Slot, hvor slægten Ahlefeldt indførte det i 1698 eller 1699. Præcis hvor det kommer fra, er ikke fastslået. Hertugslægten fra Augustenborg, der overtog Gråsten Slot i 1725/1726, var nært knyttet til dette æble.
Vækstform:
Træet er højt og åbent med stærke grene. Det kan blive meget gammelt, over 100 år på vildtstamme, selvom sorten er modtagelig for både frugttræskræft og skurv.
Synonymer:
Gravensten, Gravensteiner, Graasten.
Om Gråstenæblet og Steve Jobs:
I folderen "Gråstenæblet: Fra kong Christian d. 5. og Grev Carl Ahlefeldt til Steve Jobs," udgivet i 2016 af Sønderborg Kommune, kan man læse følgende:
Gråstenæblet er i nyere tid blevet et ikon, da Steve Jobs i 1976 foreslog "Apple Computers" som navnet på sit og Steve Wozniaks nye firma. Ifølge Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs, kom Jobs på navnet efter at have besøgt en æbleplantage, hvor han beskærede Gråstenæbletræer. Jobs mente, at navnet "Apple" lød sjovt, inspirerende og ikke skræmte nogen, samtidig med at det ville placere dem foran Atari i telefonbogen.
Nogle kviste fra æbletræer i Savoyen, der blev bragt til Gråsten, blev stamtræer til en æblesort, som i århundreder har glædet konger og fyrster. Æblet påskønnes i mange køkkener den dag i dag og har inspireret til navnet på en af verdens førende IT-virksomheder.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante et træ af Gul Gråsten i haven her i Søgård, da det siden 2005 officielt er erklæret som Danmarks nationalæble. Gråstenæblets oprindelsessted er det tætteste på Søgård af alle de æblesorter, vi har kunnet opdrive. Selvom æblet hverken er truet, sjældent eller glemt, er det verdensberømt. En Sønderjyde, der er kendt og har klaret sig godt på verdensplan.
For at plante noget specielt har vi her i haven et træ, der er skabt ved at pode kviste fra et træ, der blev plantet ved Gråsten Slot ca. år 1820. Træet har overlevet i så mange år, fordi det på et tidspunkt væltede på en heldig måde i fugtig jord. Fra den væltede stamme er der skudt nye stammer op, og på den måde har træet fået nyt liv.
Træet, der nu er gemt i skoven ved Gråsten Slot, formodes at være det eneste rodægte Gråstenæbletræ i verden.
Ved en stor æblefest i Gråsten Slotshave den 17. september 2005, i anledning af Gråstenæblets officielle udnævnelse til Danmarks nationalæble, smagte fødevareminister Hans Christian Schmidt på Gråstenæblet og beskrev det således: "Det er som at tage en bid af Danmark."
Dobbeltblomme fra Blans
Træet:
Vi har fået træet doneret af gårdejer Hans Peter Petersen fra Blans. Blommetræet er opstået som rodskud fra det oprindelige blommetræ i Blans.
Han fortæller, at flere i området kender blommen. Han ved, at blommen stammer fra et modertræ, der stod ved siden af en gammel lade, som blev bygget i 1700-tallet og tilhørte hans slægtsgård. Nu er laden revet ned, og de oprindelige blommetræer er fjernet sammen med ruinen af laden.
Blommen formeres ved rodskud, hvilket er specielt for blommer. I området har det været almindeligt at hente et rodskud fra blommen ved laden og plante det i sin egen have. Disse rodskud er derefter blevet givet videre til venner og familie, som har plantet dem i deres egne haver. På denne måde er blommen blevet spredt rundt i omegnen. Hvordan blommetræet oprindeligt kom til at stå ved den gamle lade, vides ikke. Blommen er også kendt i Vester Sottrup og Bovrup.
Blommen fra Blans er en lille sveskeblomme, der udmærker sig ved at være god både som spiseblomme, til syltning og til tørring. Derfor kaldes den Dobbeltblomme.
Blommen modner sidst i august og har fast, lidt tørt og meget mørkt kød med en krydret smag. Smagen er intens og mere krydret end de større sveskeblommer.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante en Dobbeltblomme fra Blans her i haven, fordi det er den eneste blommesort, vi har kunnet finde, der tilsyneladende er opstået helt lokalt. At den ovenikøbet har så alsidige egenskaber, gør den til et rigtig godt valg. Vi håber, at blommen, som vi har plantet i haven, vil lave rodskud, så dette blommetræ også med tiden kan blive modertræ til blommetræer rundt omkring i Søgård og omegn.
Er du interesseret i at få et træ, så henvend dig til Hanne Loges. Hun kan formidle eller skrive dig op til et rodskud.
Opskrift: Hans Peters råsyltede blommer:
- 1 kg blommer
- 750 g rørsukker
- Atamon eller alkohol
Blommerne vaskes og tørres. De kan halveres og stenen tages ud, hvis man ønsker det, men det er ikke nødvendigt.
Blommerne fyldes i en tæt beholder af passende størrelse sammen med 750 g rørsukker og en dessertske flydende Atamon. Alternativt kan man bruge rom, cognac eller en anden alkohol efter eget valg, mindst et par skefulde.
Blandingen stilles koldt, helst i køleskab, og røres rundt med jævne mellemrum ca. hver 2.-3. dag. I løbet af de næste uger safter blommerne så meget, at der dannes en blommesaftsirup omkring dem. Nu kan blommerne hældes over i rene glas, med så meget saft at de er dækket helt. Blommerne kan nu holde sig længe, men skal helst opbevares køligt.
Vi vil lige tilføje fra egen erfaring, at det smager fantastisk med vaniljeis eller flødeskum, eller bare pur, hvis man er til det.
Bedstemors syltede blommer:
- 1 kg blommer
- 750 g sukker
- 1/4 l vand
Blommerne vaskes, halveres og stenene tages ud. Sukker og vand koges sammen, og blommerne kommes i sukkerlagen, der bringes til kogepunktet. Gryden fjernes fra varmekilden. Blommerne bringes endnu 2 gange til kogepunktet med ca. 15 minutters mellemrum. Sidste gang skummes de, fyldes på glas og lukkes.
Bramley varde æblet
Historie:
Bramley er et frøæble, der blev sået i England omkring 1810 af en ung pige ved navn Mary Ann Bralisford. Hendes hus og have, hvor træet voksede, blev senere solgt til skomager Bramley, som har givet navn til sorten, da en lokal gartner bad om lov til at opformere den i 1856. Omkring 1883 blev Bramleyæblet bragt til Varde fra Frankrig. Her blev sorten glemt, genopdaget senere og markedsført som Vardeæblet. Først senere blev det opdaget, at der var tale om sorten Bramley. I den nævnte have i England står der stadig et træ, der er en stikling af det originale Bramley-træ. Bramley er en af Englands nationalsorter.
Æblet:
Grundfarven er kraftig grøn, men under lagring ændrer farven sig til gul eller gulliggrøn. Solsiden er stribet med en mat rød farve. Bramley er et madæble, der er saftigt og meget syrligt med en svag aroma og duft. Overfladen er voksagtig. Æblet plukkes i sidste halvdel af oktober og kan bruges fra december til april. Det er godt til most og æblemos og efter lagring egnet til de fleste retter, der indeholder æble. Blomsterne er store og meget smukke, hvilket gør Bramley velegnet som prydtræ.
Vækstform:
Bramley er en sund og kraftig sort, der giver store bredkronede træer og sjældent angribes af sygdom. Den er tidligere blevet anbefalet til plantning i Jylland, da sorten ikke stiller store krav til jordbunden. Den er hårdfør og klarer sig godt i udsatte områder. Bramley kan ikke bestøve andre sorter.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante et Bramley i vores have her i Søgård, fordi det er et typisk madæble, der har været en meget udbredt sort i området og i hele Jylland. Desuden blomstrer Bramley smukt og pynter flot i haven.
I lang tid troede man, at Vardeæblet var opstået i Jylland. Men senere fandt man ud af, at det er identisk med sorten Bramley fra England. En indvandrer, der er blevet integreret som en af vores egne i området.
Vinsur
Modertræet til Vinsur æbletræet i vores have her i Søgård stammer fra Als. Denne sort, kendt som Vinsur fra Flensborg Fjord, er en af flere varianter af Vinsur æbler, såsom Vinsur fra Als og Vinsur fra Pletten. Vinsur fra Flensborg Fjord findes på begge sider af fjorden og kaldes blot “Vinsur”.
Historie:
Ifølge folderen “Oldemors Abilgård” nævner Mathiesen sorten i 1913, og den kan være fremavlet af hans fars onkel omkring år 1800 på gården Veesbæk/Arbejdsholt i Ulkebøl sogn. Dette refererer dog til sorten Vinsur fra Als.
Modertræet til vores æbletræ i haven her i Søgård blev fundet på Kegnæs, hvor gårdens beboere kendte dets navn.
Frugten:
Mathiesen beskriver frugten som et lyst gult æble med et svagt grønligt skær og en varmere solside, der undertiden har smukke røde striber og pletter samt fine punkter. Æblet har en kraftig duft, og frugtkødet er løst, hvidt, meget saftigt, vinsyrligt med tilstrækkelig sødme, men uden aroma. Det er et tidligt modent æble, der modner fra august til lidt ind i september og er usædvanligt rigt på saft.
Vinsur æbler er sandsynligvis velegnede til at lave most eller æblecider. De koger ikke ud til mos og er derfor også gode til æbleflæsk.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante et Vinsur træ her i haven i Søgård for at præsentere æbler med forskellige kvaliteter og modningstider. Vinsur modner tidligere end de andre sorter i haven, hvilket giver os en længere periode, hvor vi kan nyde havens æbler.
Vinsur æblet fra Flensborg Fjord har været udbredt på begge sider af fjorden, men nu findes der kun få træer tilbage. Det er en af de sjældne lokale sorter, der er ved at blive glemt, og derfor ønsker vi at bevare træet for fremtiden.
Ulderup æblet
Æblet blev opdaget i 1890 som et ældre træ i præstegårdshaven i Ulderup (nu Ullerup) i Sundeved. Dette sted anses for at være æblets oprindelsessted (C. Mathiesen: Dansk frugt, H. Hagerups forlag, København 1913).
Æblet forbindes med pastor Feilberg, en dansksindet præst i Ulderup sogn, og er derfor også kendt som Feilberg Æblet.
Nikolai Laurentius Feilberg
27. juni 1806 – 27. april 1899
Var sognepræst i Ulderup sogn (nu Ullerup) i Sundeved fra 1848 til 1864. Han var en central figur i den dansksindede bevægelse i Slesvig.
Feilberg var en myndig mand, der ikke tolererede brud på, hvad han anså for ret og lov. Han arbejdede for at bevare dansk som forretningssprog i områder, hvor dansk var kirke- og skolesprog. Han protesterede mod myndighedernes og højere embedsmænds brug af tysk i officielle skrivelser. Hans mod til at trodse de tyske embedsmænd gav ham stor anseelse blandt bønderne, som kom langvejs fra for at søge hans hjælp i retssager.
Efter krigen i 1864 blev han afskediget, da han nægtede at sværge ed til den tyske kejser (oplysninger fra Wikipedia).
Frugten:
Ulderupæblerne er grøngule til varmgule med smukke bredstribede røde mønstre på solsiden. Den røde farve kan næsten dække hele frugten, hvis den har fået meget sol. Skrællen er stærkt fedtet og dufter kraftigt. Frugtkødet er hvidt, meget saftigt, lidt løst, med en sød vinagtig og krydret smag. Æblet modner sidst i september til begyndelsen af oktober.
Æblerne kan blive op til ca. 87 mm brede og 94 mm lange, men den normale størrelse er noget mindre. Ulderupæblet er et godt spiseæble med god holdbarhed og kan spises i september/oktober. Træet er sundt og kan blive meget gammelt.
Rosinblommen en gul kræge fra Haderslev
En krægeart, der menes at stamme fra Haderslev-området i 1800-tallet. Frugten er lille, aflang og blommelignende med en lys violet til rødlig farve. Smagen er sød med en karakteristisk krydret og let bitter eftersmag. Jeg har smagt dem på Pometet omkring 1. oktober, hvor de var rynkede og havde udviklet en fantastisk smagsoplevelse i de små blommer. Som podet træ vokser de som små blommetræer. Hvis de kunne skaffes rodægte, ville de danne mindre kratdannende buske. I øjeblikket fås de kun som podede træer.
Træet i haven:
Vi har valgt at plante et træ af sorten Rosinblomme her i haven i Søgård, fordi det er en meget speciel gul kræge med intens smag. Blommen menes at stamme fra Haderslev-området og er dermed en af de mere lokale blommesorter, vi kunne få fat i. Vi håber, at blommen med tiden vil glæde lokale krægeentusiaster, såsom "Lundtoft kræge lav".
Bær og urter i haven
I byhaven findes der et rigt udvalg af forskellige bær og urter. Her kan du finde alt fra saftige solbær og stikkelsbær til aromatiske urter som citronmelisse og timian. Haven er et skønt sted at gå en tur, og alle er velkomne til at tage en rundtur og nyde de mange planter. Det er en oplagt mulighed for at lære mere om de forskellige sorter og måske få inspiration til egen have. Kom og oplev byhaven – en grøn oase midt i byen!